Street Food konceptet viser fremgang

Danskerne har taget Street Food konceptet til sig og madmarkederne har med tiden bredt sig ud til flere steder i landet.

Street Food markedet buldrer derudaf, og danskerne gør mere og mere brug af konceptet. Det kan vi blandt andet se både ved det københavnske Street Food District og Aarhus Street Foods regnskaber, hvor begge viser positive tal på bunden. Det er en positiv fremgang, taget i betragtning, at street food trenden startede i år 2014. Her blev det mødt med en vis skepsis fra potentielle stadeholdere, som ikke helt forstod konceptet. I starten måtte ejeren, Jesper Møller, selv drive 9 af boderne for at stedet havde den nødvendige volumen. På den måde kunne han få flere til at forstå street food konceptet.

For 5 år siden i 2014 blev det første Street Food marked etableret, da Julian Group rykkede ind på Papirøen. Siden da er det rykket ud på Refshaleøen. Ideen om at få det eksotiske madmarked til en lagerhal, har vist sig at være et profitabelt projekt for Street Food District. De har haft sorte tal på bundlinjen siden de startede på Papirøen. Ansøgerne har herefter stået i kø for at kunne starte i en af deres faciliteter.

Men udover at være en god forretning for Street Food District, er det også en god forretning for stadeholderne. Det gode for de mange boder er, at de kan holde nogle af de omkostninger, der er forbundet med en restaurant nede. Det kan de, da de ikke har en restaurant men kun en bod at holde styr på. Lønomkostningerne kan også holdes nede, da det ikke kræver meget personale. Derudover er boden også en del af en platform og fællesskab, som gør, at de ikke selv skal tiltrække gæster.
Konceptet findes også i andre byer som Odense, Aarhus, Aalborg, og i Sønderborg.

Aarhus Street Food har sorte tal på bundlinjen

Et andet godt eksempel er Aarhus Street Food, som har frigivet regnskabet for 2018. Tallene viser fremgang. De er kommet ud af 2018 med et resultat på 6,1 millioner kr., hvilket er en stigning på lidt over 1 million kroner fra deres sidste regnskabsår. Britt Vorre, medejer af Aarhus Street Food udtalte således tidligere på året til Finans.dk

”Vores regnskab afspejler vores succes. Vi har været heldige at ramme ned i noget, som aarhusianerne ville bruge lige fra start.”

Det gode resultat afspejler, ifølge Britt Vorre, at Aarhus Street Food har været tænkt som et sted, hvor alle kan komme. Så uanset om du kommer fra fitness, eller du skal videre i byen, så kan du trygt komme forbi.

Med Street Food kan gæsterne opleve fælleskabet og det gode naboskab, som ikke altid er så gennemgående i byens opgange, mener Jesper Møller fra Street Food District og tilføjer hertil, at madmarkeder tilbyder gæsterne et afbræk fra hverdagens trummerum med arbejdsrutiner, etikette og forventninger.”

Street Food bidrager til den stigende omsætning i branchen

Danskerne spiser ude som aldrig før. Siden 2014 og frem til sidste år, er salget steget fra 35 milliarder til 45 milliarder kroner, viser tal fra Danmarks Statistik. Alene i 2017 steg omsætningen med yderligere 2 milliarder kroner.
Men restaurationsbranchen er en branche, hvor konkurrencen er hård. Til trods for, at danskerne lægger flere penge i landets restauranter, er antallet af konkurser alligevel steget og indtjeningen er faldet, skriver Deloitte i deres brancheanalyse.

I 2017 oplevede landets restaurationer en tilbagegang i resultatet af den primære drift på over 15 procent i form af et fald i indtjening pr. ansat fra omkring 31.000 til omkring 26.000 kr.
Årsagen kan til dels skyldes et stigende antal aktører kommer ind og presser markedet. Alene i 2017 blev der registreret 2460 nye virksomheder, hvor alle selvfølgelig ville have en andel i væksten og indtjeningen.
Konsekvensen er desværre, at der er flere virksomheder, som må dreje nøglen om. Da vi var 7 måneder inde i 2018, var 270 restaurationer gået konkurs, og året inden var det nede på 180 restaurationer.

Street food er en god, men også hård forretning

Ifølge en artikel fra Berlingske kan det at drive en street food bod være en bedre forretning end almindelige restauranter.
En regnskabsgennemgang fra Deloitte viser, at indtjeningen i gennemsnit er 73 pct. højere hos små madsteder sammenlignet med restauranter og caféer i samme størrelse.
Ifølge Claus Jorch Andersen, der er partner ved Deloitte, er en af årsagerne, at restauranterne har flere omkostninger end de mindre madboder. De har f.eks. ikke lige så høj husleje. Og så er der også flere danskere, der i større grad tyer til at købe denne slags take-away.
Et af problemerne for restauranterne er, at de skal have flere gæster igennem for, at de kan hamle op med street food markederne, da madboderne typisk genererer højere indtjening pr. ansat sammenlignet med restauranter og caféer.
Men det betyder ikke, at det er ”piece of cake” at drive en madbod. Det viser sig i mange madboders regnskaber, at der er et fald i deres indtjening.

”På tværs af branchen er det kun 40 pct. af madstederne, der leverer stabile overskud,” siger Claus Jorch Andersen.

Så selv om der er flere danskere, der gerne vil købe hurtig mad. Er det ikke nødvendigvis let at tjene penge, da der kommer flere madboder og take-away steder på markedet.